04. december 2015

Pas på julegaverne

Juletid betyder også juleshopping. Desværre betyder det også flere indbrud i biler og huse. Læs hvordan du kan undgå indbrud.

Den søde juletid er over os og dermed er det også tid til julegaveindkøb. De sidste år har desværre vist en stigning i antallet af indbrud i biler ved juletid.
Det kan - midt i julegaveindkøbene - være fristende at lægge julegaverne ud i bilen for så at fortsætte med julegaveindkøbene eller nyde en forfriskning. Det giver desværre tyvene frit spil, hvis en forladt bil er fyldt med julegaveindkøb på bagsædet.

Undgå indbrud i bilen

Vejle Brand anbefaler, at man så vidt muligt ikke efterlader julegaver i kabinen. Hvis man vil undgå, at friste tyvene, når man juleshopper, så husk:

  • At låse bilen.
  • At tage alle værdifulde ting med, når du forlader bilen – eller i det mindste sørger for at låse dem inde, så de ikke er synlige udefra.
  • Det er en god idé at lægge gaverne i et aflåst bagagerum.
  • At tage hjem og tømme bilen, når den er fyldt op.

Sådan dækker forsikringen, hvis uheldet er ude

Det er indboforsikringen, der dækker, hvis du har fået stjålet noget fra din bil. En forudsætning for at din indboforsikring i Vejle Brand dækker, er, at bilen var låst, ruderne lukkede, samt at der har været synlig tegn på voldeligt opbrud af bilen, som f. eks smadrede ruder eller en ødelagt lås.

Det er en god idé at tage værdifulde ting såsom smykker og kontanter med dig, når du forlader bilen, da disse ikke er dækket ved indbrud i bilen.
Skaderne på bilen hører under bilens kaskoforsikring.

Julegaverne derhjemme

Derhjemme er det også en god ide at gemme julegaverne væk, således dit hjem ikke virker tillokkende på tyvene – læs desuden her, hvordan du generelt sikre dit hjem mod indbrud.

Tilbage
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du altid opdateret omkring det nyeste inden for forsikring, vores produkter, spændende konkurrencer og interessante tiltag hos Vejle Brand. Ja tak, jeg vil gerne modtage relevant information og nyhedsbreve med markedsføring af gode tilbud og spændende konkurrencer fra Vejle Brand g/s
Nyhedsbrev