Forsikring mod ID-misbrug

Siden 1.10.2014 har du automatisk været dækket mod ID-misbrug uden ekstra omkostninger, hvis du har din indboforsikring i Vejle Brand.

Forsikringen dækker:

Hjælp til at afvise uberettigede krav fra kreditorer (fx telefonselskaber og internetbutikker),
Hjælp til at kontakte kreditbureauer (fx Experian – det tidligere RKI) og med at undgå uberettiget registrering,
Nødvendig juridisk bistand hos os, samt omkostninger til juridisk bistand for max. 25.000 kr. hos et af os godkendt advokatfirma efter vores forudgående godkendelse, dog ikke til retssager om krav opstået som følge af ID-misbrug,
Rådgivning og vejledning i, hvordan du skal forholde dig ved mistanke om ID-misbrug, samt hvordan du generelt undgår ID-misbrug.

Vi trækker ikke nogen selvrisiko ved brug af forsikringen

Forsikringen dækker ikke:

Et eventuelt økonomisk tab ved misbruget, herunder udgifter til nye ID-papirer, medlemskort m.v.,
ID-misbrug udført af en person, der er dækket under forsikringen, fx en ægtefælle eller et hjemmeboende barn,
ID-misbrug som kan relateres til dit arbejde, fx ved misbrug af firmanavn eller virksomhedens identitet,
Erstatning eller godtgørelse for den arbejdsindsats, du selv må lægge i forbindelse med ID-misbrug, herunder mistet arbejdsindtægt,
Udgifter i forbindelse med retssager om krav opstået i forbindelse med ID-misbrug – sådanne udgifter kan i stedet være dækket på din retshjælpsforsikring.

Vi kan telefonisk rådgive og vejlede dig i, hvordan du begrænser skaderne. Du kan ringe til os døgnet rundt på tlf. 69 15 77 77. Indenfor almindelig kontortid (hverdage kl. 9 – 16) sidder en af vores skadebehandlere klar til at hjælpe dig, og uden for dette tidsrum vil personalet på vores tilknyttede vagtcentral kunne hjælpe med generel rådgivning.


Materiale kan sendes til os på skade@idsikkerhed.dk eller til vores postadresse: ID Sikkerhed, Skadeafdelingen, Adelgade 92, 8660 Skanderborg.

Løsningen er en fælles løsning for en række gensidige selskaber.
Du kan se mere om ID-sikring ved at klikke her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du altid opdateret omkring det nyeste inden for forsikring, vores produkter, spændende konkurrencer og interessante tiltag hos Vejle Brand. Ja tak, jeg vil gerne modtage relevant information og nyhedsbreve med markedsføring af gode tilbud og spændende konkurrencer fra Vejle Brand g/s
Nyhedsbrev