24. januar 2020

Brevet fra en skiturist

Henrik, der til dagligt arbejder som IT-arkitekt og bor med sin familie i Vejle, tager hvert år ned til de sneklædte pister i Østrig. Det er en fast tradion, som hele familien glæder sig til hvert år. Og hvert år bliver der bygget flere og flere skønne og sjove minder ovenpå - men denne gang blev det anderledes. Her kan du læse hans beretning.

Dampen fra den varme kaffe, krystalliseres i den bidende morgenfrost, uden for hytten i Tirol. Den lange køretur fra Vejle sidder i kroppen på mig endnu, men gensynet med de østrigske alper, fjerner ethvert minde om manglende træning og ømme rygmuskler. Endelig er det tid at komme ud på pisterne igen.

Min to nære kammerater og jeg selv har fået overladt hytten fra fruerne, som nød de første 3 dage hernede og nu er det kun os drenge. Vi har det hele for os selv, og selvom vi har stået på ski i små 20 år, er vi alle lige så forventningsfulde som første gang. Koner og børn kan passe sig selv, nu er det herretid.

 

"Stemningen er høj, da vi tager første tur..."

Efter et solidt morgenmåltid og en gennemgang af alt grejet, er vi klar. Den første tur op med svævebanen er altid lige bjergtagende. Under os ligger et mørkegrønt paradis, gennemskåret af funklende hvide pister, som kan få adrenalinen op hos selv den mest garvede skiløber. Følelsen af frihed, mens man stryger ned af bjergsiden, er en afhængighed, som er umulig at slippe af med. Stemningen er høj, da vi tager den første tur.

Lifterne tager os op gang på gang, og jeg kan mærke, at rusten er ved at være banket af - helt ærligt, så nyder vi livet i fulde drag.

Midt på dagen, starter så en tur ned ad den blå pist, som senere skulle vise sig at blive lidt af et mareridt for mig. Jeg glider langsomt ned mod en sammenskæring med den røde pist, hvor man altid lige er lidt ekstra påpasselig, da der kommer andre løbere fra siden. Flere skiløbere holder stille på den lille samlingsplads og efter at have orienteret mig, sætter jeg langsomt i gang og fortsætter ned ad den blå pist. I det samme, sætter en kvindelig østrigsk skiløber også i gang og mine ski snitter lige akkurat hendes, som hun glider ind foran mig. Jeg stopper op og det samme gør mine to venner. Vi er nærmest ikke nået at komme i gang, og farten er måske 5-10 km/t. Den kvindelige skiløber ømmer sig noget og får med det samme fortalt sit navn og begynder straks at tale forsikring. Jeg tager det ikke videre alvorligt, hun er jo praktisk talt bare væltet om på siden, mens hun stod næsten stille!?

Ikke desto mindre bliver det østrigske politi tilkaldt, og vi bliver selvfølgelig på pisten og snakker med ordensmagten. Min ene kammerat har under hele turen udstyret sig selv med et GoPro kamera, og da han kørte lige bag mig, er hele seancen blevet filmet. Denne film viser vi selvfølgelig til politiet. Efter lidt snakken og deres syn på sagen ud fra videoen, bliver politiet enige om, at det var et hændeligt uheld, og vi fortsætter ufortrødent vores skiferie og nyder livet.

 

Indkaldelsen til retten i Østrig

Nogle måneder senere, vel hjemme i det danske, finder jeg et brev i postkassen fra Østrig. Det er en indkaldelse til retten, med et søgsmål fra den østrigske kvinde på 30.000 Euro. Det viser sig så, at hvad vi troede var en forslået skulder og generel ømhed i forbindelse med faldet på pisten, er brækkede knogler. omkring hoften. Jeg erfarer senere hen, at kvinden lider af knogleskørhed og dette er forklaringen på, at der kunne ske så stor skade som følge af det lille fald. Nu er gode råd dyr, og jeg må indrømme at uroen bredte sig i kroppen, mens koldsveden stille piblede frem på panden.
Hvad pokker gør jeg nu? Politiet sagde jo det var et hændeligt uheld? Skal jeg til Østrig for at deltage i en retssag? Skal jeg pludselig hoste op med flere hundrede tusinde kroner, fordi en kvinde med knogleskørhed vælger at stå på ski og ikke kan se sig for? Spørgsmålene var hobede sig op, og det samme gjorde usikkerheden omkring, hvordan jeg skulle gribe dette an. Hvor skulle jeg starte?

Lettere forvirret får jeg snakket med fruen og ret hurtigt bliver vi enige om, at jeg hellere må ringe til forsikringen, og høre hvordan jeg skal forholde mig, og om jeg overhovedet er dækket for noget sådan. Det var jo ikke min skyld, og jeg havde jo ikke gjort noget forkert!

Jeg ringer ind til Vejle Brand og får fat Bo, som er skadeschefen. Han tager rigtig godt imod min henvendelse og lytter til hele min fortælling. Med det samme råder han mig til at få fat på en advokat, som kan hjælpe os med sagen. Bo gør en kæmpe indsats og finder sågar den advokat, som kan hjælpe mig. Efter nogle samtaler med advokaten, hører jeg ikke rigtigt mere til sagen, jeg bliver forvisset om, at det hele nok skal gå, og at jeg er i trygge hænder. Egentlig forventer jeg, at sagen bliver frafaldet, da politiet både har set video af uheldet og samtidig erklærede det hele som et hændeligt uheld.

Men faktisk viser det sig, at kvinden får medhold i sagen og mit forsikringsselskab Vejle Brand ender med at betale både erstatning til kvinden og alle sagsomkostninger, samlet beløber det hele sig til mere end 400.000,-
Penge som Vejle Brand betalte uden at kny. Havde jeg ikke haft en indboforsikring, så havde jeg stået med hele regningen selv, hele forløbet og usikkerheden omkring, hvordan jeg skulle gribe det hele an.

Den sikkerhed i at have en forsikring, som hjælper, når man virkelig er uheldig og havner i en situation, man på ingen måde kunne have forudset, er guld værd. I bogstaveligste forstand. Nu har jeg stået på ski i det samme område i snart 20 år, jeg kender området som min egen bukselomme, og jeg vil betegne mig selv som relativt erfaren skiløber, der selvfølgelig kender de internationale FIS-regler, som enhver skiløber bør sætte sig ind i, inden turen på de sneklædte pister begyndes.

Men denne situation kunne jeg aldrig nogensinde have forudset eller forhindret. Det var en rigtig grim oplevelse, som heldigvis endte sikkert for mit vedkommende. Jeg er selvfølgelig rigtig ked af at den kvindelige skiløber kom slemt til skade, det ønsker man jo aldrig for nogen, men jeg er også meget taknemmelig for, at jeg ikke selv skulle betale en meget stor regning for noget, jeg stadig den dag i dag ikke synes, jeg var skyld i – hvilket jeg gentagne gange også har fået bekræftet af folk, der har set videoen fra uheldssituationen.

 

Ha' styr på forsikringerne, når du tager på skiferie

Jeg indrømmer gerne, at jeg var lettere oprevet og noget i vildrede da jeg greb mobilen og kontaktede mit forsikringsselskab Vejle Brand, men den ro og hjælpsomhed jeg blev mødt af hos selskabet, var uden sidestykke og langt over, hvad jeg nogensinde havde forventet fra et forsikringsselskab. Havde det ikke været for Vejle Brand og skadeschefens hjælp, er jeg langt fra sikker på, at jeg var kommet lige så gnidningsfrit igennem denne sag som tilfældet er.

Jeg kan kun opfordre alle til at have styr på deres forsikringer, ikke kun rejseforsikringen, men dem alle. I dette tilfælde var det vores indboforsikring, som reddede mig og min familie, fra en meget stor regning.

Henrik er til dagligt IT-arkitekt og bor med sin kone og parrets to børn i Vejle. Sammen er de netop taget afsted på den årlige skiferie – og inden da kontaktede de Vejle Brand for at være helt sikker på, at der stadig var styr på forsikringerne, og det var der!

 

Lad os give dit et tilbud eller et tjek af dine forsikringer

Venter den årlige skiferie lige om hjørnet, og vil du være helt sikker på, at du er rigtig dækket under hele turen - i alle situationer, så lad os give dig et tilbud på dine forsikringer. Er du allerede kunde hos Forsikringsselskabet Vejle Brand, så vil du også gerne tilbyde dig en gennemgang af dine forsikringer, så du er sikret bedst muligt, inden turen går til de sneklædte pister.

Tilbage til oversigt