Alle kunder med en tingsforsikring med branddækning hos Vejle Brand modtager i disse dage et brev vedr. den nye terrorforsikringsordning, der trådte i kraft den 1. juli 2019. Har du tilmeldt Vejle Brand til din e-boks, vil du modtage brevet dér. Ellers lander det til dig via Post Nord i postkassen.
Den 1. juli 2019 er en ny terrorforsikringsordning trådt i kraft.
Loven indfører en stormflodslignende erstatningsordning, der ligesom den tidligere ordning omfatter såkaldte NBCR-terrorskader på fast ejendom, løsøre, motorkøretøjer, jernbanekøretøjer og skibe. NBCR-terror er terror, hvor der er anvendt nukleare, biologiske, kemiske eller radiologiske våben.
Erstatninger under loven betales fremover af staten efter fælles vilkår, som fastsættes i en bekendtgørelse, der udstedes af erhvervsministeren.
For at få erstatning skal de skadede genstande være forsikret mod brand.
Skader under loven skal anmeldes til det forsikringsselskab, som har de skadede genstande brandforsikret. Selskabet behandler skaderne og foranlediger udbetaling af erstatning fra staten. Loven administreres af et terrorforsikringsråd i samarbejde med Finanstilsynet.
Skal du som kunde gøre noget?
Nej. Dine forsikringer fortsætter fuldstændig, som du kender det i dag. Dette er blot til orietering.
Har du spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. Det gør du nemmest her >>