03. februar 2020

Brexit! Rejseforsikring! Hvad nu?

Vejle Brand dækker alle rejser til Storbritannien i hele 2020 på vores standard EU-rejseforsikring!

Står du eller nogle af dine nærmeste overfor en tur til Storbritannien, skal I være opmærksomme på, at Storbritannien ikke længere er helt hvad det plejede at være. Efter en tredje og sidste udsættelse trådte Storbritannien endegyldigt ud af EU pr. 31/1 – 2020. Dette har været længe undervejs, og i lang tid har der været tvivl om, hvad dette ville betyde for rejsende til Storbritannien. Men med den endegyldige udtrædelse af EU, betyder det at England, Wales, Skotland, Nordirland og Gibraltar nu er at betragte som et tredjeland.

Hvad betyder det så for jeres weekendtur til London, vandreturen i det skotske højland eller de bløde bakker i Wales?

For nu og resten af 2020 betyder det ikke noget. Storbritannien har indgået en udtrædelsesaftale med EU, der forpligter dem til at opretholde de samme regler som i resten af EU mht. sygesikring. Altså dækker det blå sygesikringskort stadig udgifterne til offentlige hospitaler og lægeklinikker som hidtil, men kun til udgangen af 2020.

Dette betyder også, at din nuværende Vejle Brand standard EU-rejseforsikring vil være fuldt dækkende i hele 2020 overalt i Storbritannien.

Men fra 1/1-2021 ....skal Storbritannien betragtes som et såkaldt tredjeland, og det vil sige, at du skal iagttage de samme forholdsregler, som skulle du f.eks. til Thailand, USA eller en anden oversøisk destination. Så dækker det blå sygesikringskort ikke længere, og da Storbritannien ikke længere er en del af EU, vil Vejle Brands standard EU-rejseforsikring ikke længere være dækkende. Den skal derfor udvides til Verdensdækning for at omfatte Storbritannien. I vores verdens-rejseforsikring dækker vi nemlig også alle udgifter til indlæggelse, hospitalsophold etc.

Udover ovenstående er du selvfølgelig også dækket for erstatningsrejse, hjemkaldelse, sygeledsagelse, hjemtransport og meget mere, når du tegner en verdens-rejseforsikring hos Vejle Brand.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål ang. rejser til Storbritannien.
Samtidig kan vi gennemgå dine forsikringer, så vi er sikre på, at de passer til dine behov.

 

Rigtig god ferie!

Tilbage
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du altid opdateret omkring det nyeste inden for forsikring, vores produkter, spændende konkurrencer og interessante tiltag hos Vejle Brand. Ja tak, jeg vil gerne modtage relevant information og nyhedsbreve med markedsføring af gode tilbud og spændende konkurrencer fra Vejle Brand g/s