02. august 2022

Hver femte ung mellem 18-30 år har ingen indboforsikring

Rigtig mange unge står uden forsikring, hvis de bliver ramt af brand, indbrud, vandskader og ikke mindst erstatningskrav. Og det er især de unge med lave indkomster, som vælger forsikringen fra.

Faktisk har 19% af alle unge mellem 18-30 år ingen indboforsikring, viser en ny undersøgelse for forsikringernes brancheforening, Forsikring & Pension. 

 

Så længe de unge bor derhjemme, er de dækkede af forældrenes indboforsikring, men alt for mange fravælger at tegne forsikringen, når de flytter hjemmefra.

 

En af de logiske grunde til at fravælge forsikringen er, at det kan være et sted at spare for den unge, men det kan være en dyrekøbt besparelse. Og branchen er bekymret for, at tendensen med de manglende indboforsikringer hos de unge vil stige på grund af den generelle inflation og de mange prisstigninger overalt i samfundet i øjeblikket.

 

Hvorfor overhovedet have en indboforsikring som ung?

Hvis man ikke har en indboforsikring, skal man selv dække, hvis cyklen bliver stjålet, hvis der er indbrud eller der opstår brand eller vandskade. Og det kan gå hen at blive dyrt, hvis skaderne er omfattende.

 

Men det er ikke det eneste.  

 

Som en del af indboforsikringen er der en indbygget ansvarsforsikring. Hvis man ikke har den, kan man ikke få økonomisk hjælp, hvis man er skyld i ulykker, hvor der er store materielle skader eller hvor andre personer kommer til skade og får mén af ulykken. Her kan erstatningskravene være meget store.

 

Ikke mindst derfor er det en rigtig god ide for de unge at have en indboforsikring. Også selvom de måske ikke har de store værdier i deres hjem. Indboforsikringen er ganske enkelt et godt sikkerhedsnet for den unge imod erstatningskrav.

 

Få et uforpligtende tilbud

Hos Vejle Brand forsikring er du ikke bare et nummer i rækken. Vi er venlige og personlig, og så er vi altid klar på at give dig et godt tilbud på din indboforsikring.

 

Vi er et gensidigt forsikringsselskab, så vi skal ikke skabe profit, men vores mål er at hjælpe vores kunder med at få den bedste dækning til de bedste priser.

Tilbage til oversigt