24. september 2021

Hjælpen var nær, da et rådyr gav Birgit en skrækkelig oplevelse

Det var et stort chok for Birgit Sidelmann, da et rådyr sprang lige ud foran bilen, men selvom oplevelsen var grim, er hun er meget glad for at have Vejle Brand som forsikringsselskab.

Vi er altid glade og stolte, når vi bliver rost af vores kunder. Og Birgit Sidelmann fra Jels, er så tilfreds med Vejle Brand, at vi har fået lov til at dele hendes historie.

 

- Det gav et kæmpe brag, da rådyret tordnede ind i min bil. Jeg var lige taget afsted fra et besøg hos min datter i Sønderborg, og jeg kørte kun omkring 60-70 km/t, da uheldet skete, fortæller Birgit og fortsætter:

 

- Pludselig sprang rådyret ud fra noget buskads et par meter foran bilen, og jeg havde slet ikke tid til at reagere, og jeg fik et stort chok. Heldigvis var jeg ikke langt fra min datter og hendes mand.

 

Ringede til Vejle Brand

Selvom det ikke var et fuldvoksent rådyr, var skaderne meget store på Birgits bil. Køleren lækkede væske, og fronten og siden var smadret.

 

- Jeg kunne i hvert fald ikke komme videre i bilen, og samtidig rystede jeg af oplevelsen, så sammen med min datter og hendes mand, fik vi ringet til mit forsikringsselskab, Vejle Brand, for at høre, hvad vi skulle gøre, forklarer Birgit og fortsætter:

 

- Den flinke sagsbehandler hjalp os i kontakt med vejhjælp, som kunne være der inden for en time, men da vi talte med vejhjælpen, kunne de ikke sørge for min videre transport til Jels. De kunne kun tage mig med til Aabenraa.

 

Ringede til Vejle Brand igen

Der er jo et stykke fra Sønderborg til Jels, så det var et problem for Birgit at komme hjem. Og så tænkte hun, om Vejle Brand forsikringen mon også dækkede transporten hjem?

 

- Vi ringede til Vejle Brand igen for at høre, hvordan vi skulle forholde os til transporten hjem til Jels, og sagsbehandleren var meget flink, og sagde, at selvfølgelig dækkede forsikringen også min transport hjem med taxa, siger Birgit og fortsætter:

 

- Efter kun 20 minutter dukkede taxaen op. Det var virkelig effektivt, og jeg synes, at Vejle Brand var både venlige, hjælpsomme og meget hurtige til at hjælpe. Jeg er meget glad for den hjælp, jeg fik i en træls situation, og jeg kan virkelig anbefale Vejle Brand til andre, slutter Birgit.

 

Tilbage til oversigt