ER DU VORES NYE KOLLEGA?
Kunderådgiver med stærkt drive til telesalg
Forsikringsselskabet Vejle Brand søger energisk og sympatisk kunderådgiver til telesalg.
Hos Vejle Brand stræber vi efter at give vores kunder tryghed og gode forsikringsløsninger baseret på deres individuelle behov. Vi tror på personlig kontakt, tillid og en rådgivning, hvor kunden altid er i centrum.
Lige nu søger vi en telesælger, der med energi, vedholdenhed og et stærkt drive har lyst til at blive en del af vores engagerede salgsteam.
I denne rolle vil du primært arbejde med opsøgende telefonsalg og opfølgning, hvor du gennem dialog afdækker kundens behov og præsenterer de forsikringsløsninger, der matcher bedst.
Hos os handler salg ikke kun om at lukke aftaler, men om at gøre det med omtanke, professionalisme og udgangspunkt i kundens situation. Vi lægger vægt på, at du er høflig, venlig og empatisk i din tilgang.
Din succes i jobbet skabes gennem en naturlig kombination af målrettet drive og en sympatisk kundedialog, hvor tillid og service går hånd i hånd.
Du skal:
- Trives med at telefonen er dit vigtigste arbejdsredskab
- Være resultatorienteret og motiveres af at nå dine mål
- Have erfaring og stærke evner inden for opsøgende salg og proaktiv kundekontakt
- Kunne lytte til kundens behov og rådgive med en oprigtig og empatisk tilgang
- Være venlig og professionel i din kommunikation, også i travle situationer
Hos Vejle Brand får du en arbejdsplads med stærke værdier, et godt kollegialt sammenhold og en hverdag, hvor der er fart over feltet uden at gå på kompromis med at være ordentlig og menneskelig i dialogen.
Vi giver dig en grundig oplæring i både salg og vores forsikringsprodukter samt mulighed for løbende udvikling, så du kan vokse i rollen og i din salgskarriere.
Har du lyst til at være en del af et forsikringsselskab, hvor der er både hjerte og handlekraft i salgsarbejdet, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, kan du kontakte adm. direktør Claus Lomholt Poulsen på tlf.: 29101094.
Send din ansøgning hurtigst muligt adm. direktør til Claus Lomholt Poulsen clp@vejlebrand.dk. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet en velegnet kandidat.
Om Vejle Brand Forsikring
Vi er ejet af vores kunder, og det har vi været i mere end 180 år. Vi har nemlig aldrig troet på, at det er meningen, at nogen skal tjene penge på forsikringer.
Vejle Brand støtter en lang række foreninger, klubber og lokale aktiviteter. På den måde kan vivære med til at give noget tilbage til vores kunder udover gode forsikringer til stærke priser.