ER DU VORES NYE KOLLEGA?
Initiativrige assurandører til stærkt forsikringsselskab i vækst
Forsikringsselskabet Vejle Brand søger flere assurandører. Blandt andet til trekants- og Silkeborg området.
Vejle Brand forsikring følger en succesfuld vækststrategi, som betyder, at vi søger flere assurandører til vores dygtige team. Aktuelt søger vi en assurandør med fokus på Silkeborg, Skanderborg og opland samt endnu en assurandør, som vil få sit primære fokus i trekantområdet samt på Vestfyn.
Hos os bliver du bliver drivkraften bag udbygningen af vores kundekreds. Det er vigtigt for os, at du har et naturligt jagtinstinkt, hvor du er igangsætter og aktiv i at opdyrke nye interessante kundeemner inden for dit område.
Din succes i jobbet skabes gennem en naturlig kombination af målrettet drive og en sympatisk kundedialog, hvor tillid og service går hånd i hånd.
Du skal:
- Være resultatorienteret og motiveres af at nå dine mål
- Have erfaring og stærke evner inden for opsøgende salg og proaktiv kundekontakt
- Kunne lytte til kundens behov og rådgive med en oprigtig og empatisk tilgang
- Være venlig og professionel i din kommunikation, også i travle situationer
- være digitalt komfortabel, da det passer til vores forretning
Som minimum er du eksamineret på Forsikringsakademiets niveau tre, og du er vant til at arbejde med både privat- og erhvervskunder. Inden for erhvervsområdet kommer du primært til at have med mindre virksomheder og landboområdet at gøre.
Hos Vejle Brand får du en arbejdsplads med stærke værdier, et godt kollegialt sammenhold og en hverdag, hvor der er fart over feltet uden at gå på kompromis med at være ordentlig og menneskelig i dialogen.
Har du lyst til at være en del af et forsikringsselskab, hvor der er både hjerte og handlekraft i salgsarbejdet, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, kan du kontakte adm. direktør Claus Lomholt Poulsen på tlf.: 29101094.
Send din ansøgning hurtigst muligt til adm. direktør Claus Lomholt Poulsen clp@vejlebrand.dk. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet en velegnet kandidat.
Om Vejle Brand Forsikring
Vi er ejet af vores kunder, og det har vi været i mere end 180 år. Vi har nemlig aldrig troet på, at det er meningen, at nogen skal tjene penge på forsikringer.
Vejle Brand støtter en lang række foreninger, klubber og lokale aktiviteter. På den måde kan vivære med til at give noget tilbage til vores kunder udover gode forsikringer til stærke priser.