12. september 2019

Vejle Brand prioriterer din ret til eget valg

Hos Vejle Brand vægter vi tillid højt – vi stoler på vores kunder, og vores kunder kan stole på os som deres lokale forsikringsselskab. Det gælder i alle henseender, og det gælder i særdeleshed også ved skader, hvor du som kunde skal føle dig tryg ved, at vi altid træffer den rigtige beslutning, baseret på et faktuelt korrekt grundlag. Derfor er det også vigtigt for os, at du som kunde selv er med til at bestemme, hvem der skal give disse data til os.

Det er vigtigt for os som dit lokale forsikringsselskab, at tillidsbåndet mellem dig som kunde og os som dit valgte forsikringsselskab er intakt. Vi stoler på, at du er ærlig og redelig over for os, ligesom du kan stole på, at vi hjælper dig, hvis skaden skulle ske – hvad enten det drejer sig om en hus-, indbo-, bil- eller ulykkesskade, så er vi her for dig. Men vi er ikke læger eller har anden medicinsk baggrund. Ligesom vi heller ikke er uddannede mekanikere. Derfor har vi brug for hjælp fra dedikerede fagfolk til at vurdere de enkelte skaders omfang for dermed at kunne hjælpe dig videre, hvad enten det drejer sig om en knust forrude på bilen eller din venstre arm, der er brækket.


Vores kunder har frit værkstedsvalg

Når din bil er involveret i et uheld, benytter vi den uvildige landsdækkende kæde Taksatorringen til at vurdere skadens omfang. Herefter skal bilen repareres på et værksted. Hvilket værksted, der skal udbedre skaden, bestemmer du. Det skal være et værksted, du har tillid til, og som du ved vil behandle din bil, som var det deres egen. Derfor har vi hos forsikringsselskabet Vejle Brand frit værkstedsvalg. Vi tror på, at din foretrukne mekaniker, der muligvis har set din bil før, kender din bil bedst. En sådan relation er en tillidssag, og det er vigtigt for os, at du som kunde, føler dig tryg hele vejen igennem forløbet, til din bil igen triller glad rundt på vejene med dig bag rattet.


Autorisationsloven styrker din patientsikkerhed

Skulle uheldet være ude, og skulle det ske, at du pådrog dig en personskade, så er det din ulykkesforsikring, der kommer på banen. I sådanne tilfælde benytter vi en uafhængig portal, der hedder Mediconnect. Denne portal giver adgang til en lang række læger med forskellige specialer. På den måde kan du altid være sikker på at blive behandlet hos kompetente fagpersoner, der er specialiseret i lige netop din skade. Det giver også endeligt det bedste slutresultat for alle parter – og særligt for dig som kunde - og nu også patient.


Sådan behandler vi din skade hos Vejle Brand

En typisk ulykkesskade vil hos forsikringsselskabet Vejle Brand oftest have et forløb som dette:
Du anmelder skaden online på www.vejlebrand.dk. Anmeldelsen lander herefter hos skadeafdelingen i Vejle, som vurderer ”next step”. Hvis det vurderes, at der ikke er tale om en meget alvorlig skade, men en type-skade, som f.eks. en knæskade eller lignende, får du derimod et såkaldt startbrev, hvori der er anført, at der typisk går et års tid, inden tilstanden er stationær. Er der tale om en skade, som vurderes til at være mere end blot en type-skade, er proceduren dog anderledes opfølgende.

Hvis du efter et års tid fortsat har gener, rekvireres ud fra en konkret vurdering enten en funktionsattest eller en speciallægeerklæring, sendes sagen i udbud hos typisk 3 speciallæger, der alle er kompetente og specialiserede til at varetage lige netop din pågældende skade. Udbuddet sendes ud via ovennævnte portal Mediconnect.

Du modtager samtidigt med, at sagen sendes i udbud, et brev, hvori de læger, som sagen er sendt i udbud hos, er opremset. I brevet er anført, at Vejle Brand vælger den speciallæge, som har den hurtigste tid, med mindre vi får en direkte kontrabesked fra dig som kunde – du har altså valget til selv at vælge.

Når vi modtager resultatet af den eksterne speciallæges undersøgelse, lader vi en af vores egne lægekonsulenter vurdere méngraden på grundlag af speciallægens attest/erklæring og eventuelt journalmateriale fra egen læge og skadestue. Speciallægen skal altså ikke tage stilling til det erstatningsretlige i sagen men udelukkende den medicinske side af sagen. Dét giver dig en stor tryghed som kunde hos os.


Helt klare retningslinjer for forsikringsselskaber

Forsikringsbranchen har helt klare retningslinjer for, hvordan speciallægen skal vælges. Retningslinjerne har fokus på at sikre en smidig og gnidningsfri proces for dig som kunde, og at valget sker på baggrund af objektive kriterier.

Derfor anvender de fleste af forsikringsselskaberne oftest onlineportaler, hvor alle de speciallæger, som er interesseret i at udarbejde erklæringer, kan tilslutte sig. Speciallægerne lægger tider ud på portalerne, som så kan bookes af selskaber, kommuner m.fl.

På den måde sikres det, at du som patient kommer til en speciallæge, som er let tilgængelig, har de rette kompetencer, har tid og er interesseret i at udarbejde erklæringen.

Du kan læse meget mere om de retningslinjer, som forsikringsbranchen er underlagt her >>


Nysgerrig?

Dét kan vi godt forstå. Vil du vide mere omkring vores værdier og processer i forhold til behandlingen af din/dine skader?

Så kontakt skadechef Bo Tind Harre.
Du finder alle kontaktinformationer her >>

Kontakt Bo direkte >>

Tilbage
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du altid opdateret omkring det nyeste inden for forsikring, vores produkter, spændende konkurrencer og interessante tiltag hos Vejle Brand. Ja tak, jeg vil gerne modtage relevant information og nyhedsbreve med markedsføring af gode tilbud og spændende konkurrencer fra Vejle Brand g/s
Nyhedsbrev