09. oktober 2015

Sådan forebygger du stormskader

Er dit hus sikret mod efterårets storme? Få råd og vejledning til, hvordan stormskader forebygges.

Efteråret er over os, og dermed er risikoen for storm også til stede. Vi har i de seneste år oplevet flere og voldsommere storme, der er gået ud over mange bygninger, tage, tagkonstruktioner og ikke mindst biler. ​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hvis du vil være klar til næste gang stormen rammer, kan du få råd og vejledning til, hvordan du kan forebygge stormskader i at opstå, samt hvordan du skal forholde dig, hvis stormen har ramt.

Begræns risikoen for stormskader:

Sørg for at sikre løse genstande udenfor som grill, havemøbler, markise, parasol, trampolin, grene og løse tagsten.
Luk døre og vinduer – også i udhus og garage.
Hvis din bil står tæt på træer eller bygninger, så parker den på den side af træet eller bygningen, hvor vinden kommer fra.
Fjern rådne eller løstsiddende grene på store træer, som står tæt på dit eller din nabos hus.
Du kan læse mere her.

Ved behov for akut hjælp til afdækning m.m. ved større bygningsskader, klik her.

Hvis du har været udsat for en stormskade, kan du anmelde skaden her.

Tilbage
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du altid opdateret omkring det nyeste inden for forsikring, vores produkter, spændende konkurrencer og interessante tiltag hos Vejle Brand. Ja tak, jeg vil gerne modtage relevant information og nyhedsbreve med markedsføring af gode tilbud og spændende konkurrencer fra Vejle Brand g/s
Nyhedsbrev