23. september 2019

Når syd, sol og sommer bliver til kaos, kritik og konkursbegæring

Det britiske rejseselskab Thomas Cook, der er verdens ældste flyselskab, har i 178 år transporteret gæster til forskellige feriedestinationer rundt omkring i hele verden, er mandag den 23. september 2019 gået i betalingsstandsning og har som følge heraf ansøgt om konkurs.

Selvom der er tale om et britisk selskab, kan situationen også have stor betydning for dig som dansk passager, da selskabet ejer det danske rejsebureau Spies. I øjeblikket afventer 600.000 rejsende passagerer på verdensplan en løsning for at komme hjem.

Konkursbegæringen hos Thomas Cook Group Plc. berører flytrafikken i hele verden. I Danmark er ca. 1.400 passagerer påvirket af kollapset.

Sådan påvirker det dig som kunde

Flyafgange aflyst

Flere flyafgange både til og fra Danmark er mandag blevet aflyst som følge af betalingsstandsningen. Dette berører selvfølgelig både passagerer, der skulle have rejst fra både Billund og Kastrup Lufthavn, men også passagerer der skulle rejse til de to lufthavne.
Danske Spies er ikke gået konkurs
Danske Spies er ikke selv gået konkurs. Det er alene moderselskabet, Thomas Cook, der har indgivet konkursbegæring, og derfor bliver Spies påvirket.
Spies skriver bl.a. til deres kunder:
”Spies’ ejer Thomas Cook Group Plc. har i dag ansøgt om konkurs. Det påvirker flytrafikken mandag, og alle flyvninger med Thomas Cook Airlines Scandinavia er aflyst. Vi arbejder intenst på at alle gæster flyves hjem på den bedst tænkelige måde. Vi beklager dybt de problemer og besvær, det medfører for vores gæster.”

Pakkerejseloven

Thomas Cooks konkursbegæring betyder, at samtlige rejser, der skulle foregå med Thomas Cook Airlines mandag, er indstillet. Spies kan ikke nå at tilbyde alternative rejsemuligheder til de, der havde forventet at skulle afsted til sydens sol.
Men da Spies er omfattet af pakkerejseloven, refunderes hele rejsen til de, der ikke er kommet afsted. Alle pakkerejser med Spies er omfattet af pakkerejseloven. Du kan læse mere om pakkerejseloven her: https://danskelove.dk/pakkerejseloven
Rejser med rutefly, som for eksempel SAS, Norwegian, Thai Airways med flere påvirkes ikke.

Din rejseforsikring dækker ikke

Det er vigtigt, at du som kunde tager direkte kontakt til dit rejseselskab – og du må i disse dage qua den aktuelle situation forvente længere ventetid end normalt. Det er derfor en god ide at væbne sig med god tålmodighed, inden du ringer op. Det er vigtigt, at huske på, at dette er en uønsket og meget uheldig situation for både rejsende, men i særdeleshed også for de ansatte hos både Thomas Cook og hos Spies.
Så på trods af den forståelige frustration, der helt naturligt ligger hos de fleste kunder, du som kunde, kan føle, håber vi, du vil huske på, at der i den anden ende af telefonen befinder sig et andet menneske, der vil gøre alt for at hjælpe dig videre som kunde.
Ønsker du ikke at sidde i en telefonkø, kan du også holde dig ajour via Spies’ hjemmeside, hvor der opdateres løbende: https://www.spies.dk/aktuelt

Du har som kunde flere muligheder

Når du har købt en flybillet med et selskab, der er gået konkurs, har du flere muligheder for at få pengene refunderet:

  1. Konkursen sker, mens du er afsted
    Hvis du har købt din billet direkte hos flyselskabet, er du dækket, hvis flyselskabet går konkurs under din rejse. Det eneste krav er, at billetterne er til flyvninger mellem en dansk og en udenlandsk lufthavn. Rejsegarantifonden dækker udgifterne til en ny billet udover en selvrisiko på 1.000 kroner.
    Har du købt en pakkerejse, gælder pakkerejselovgivningen, og Rejsegarantifonden dækker ved konkurs. En pakkerejse skal bestå af mindst to af følgende: transport, indkvartering eller eksempelvis billeje eller en koncertbillet. Selskabet skal være registreret hos Rejsegarantifonden.
    Det er vigtigt, at du forhører dig direkte hos Spies omkring dine præcise muligheder for at få refunderet et eller en del af beløbet.

  2. Hvis konkursen sker, inden du rejser
    Hvis du har købt flybilletten direkte hos selskabet, skal du altid betale en selvrisiko på 1.000 kroner, og Rejsegarantifondens formue er afgørende for, hvor meget du kan få i erstatning. Flybilletten skal være til flyvning mellem en dansk og en udenlandsk lufthavn.
    Har du købt en sammensat rejse, kan du kun få dækket det beløb, som du har betalt for den første ydelse i din rejse.

  3. Hvis du har betalt med betalingskort
    Hvis billetten er betalt med eksempelvis Mastercard, kan banken søge erstatning på dine vegne, hvis flyselskabet går konkurs.
    Banken kan ikke hjælpe, hvis du har betalt med et almindeligt dankort. Men hvis du har betalt med visa-delen af dit VisaDankort, kan du forsøge at få banken til at søge erstatning. Hør mere omkring denne mulighed hos din egen lokale bank.
Tilbage
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du altid opdateret omkring det nyeste inden for forsikring, vores produkter, spændende konkurrencer og interessante tiltag hos Vejle Brand. Ja tak, jeg vil gerne modtage relevant information og nyhedsbreve med markedsføring af gode tilbud og spændende konkurrencer fra Vejle Brand g/s
Nyhedsbrev