Initiativrig assurandørprofil til Silkeborg området

Vejle Brand forsikring søger en stærk, selvstændig og selvigangsættende assurandør til Silkeborg, Skanderborg, Ry og Them.

 

Vejle Brand forsikring følger en ambitiøs vækststrategi, som betyder, at vi søger flere assurandører til vores dygtige team. Du skal dække områderne Silkeborg, Skanderborg, Ry og Them, hvor du bliver drivkraften bag udbygningen af vores eksisterende kundekreds.

 

Det er vigtigt for os, at du har et naturligt jagtinstinkt, hvor du er igangsætter og aktiv i at opdyrke nye interessante kundeemner inden for dit område. Vi hjælper dig naturligvis med relevant støtte og markedsføringsmateriale, men det er vigtigt, at du driver og projektleder dit eget salg.

 

Hos Vejle Brand Forsikring får du meget frie tøjler. Du arbejder med udgangspunkt fra din bopæl, som formodentlig er i eller tæt på Silkeborg, Skanderborg, Ry eller Them. Du skal som minimum være eksamineret på Forsikringsakademiets niveau tre, og du er vant til at arbejde med både erhvervs- og privatkunder. Inden for erhvervsområdet kommer du primært til at have med mindre virksomheder og landboområdet at gøre.

 

Du bliver en del af et stærkt hold af assurandører, hvor der ikke er langt fra ideer til handling. Dine kollegaer er en god blanding af spændende profiler i alle aldersgrupper, men fælles for os alle er, at vi er kreative og dygtige til at nå vores mål.

 

Som person skal du:

  • have en positiv og konstruktiv tilgang til hverdagen
  • være ambitiøs og gå efter dine mål
  • møde mennesker i øjenhøjde og kunne tale med alle
  • stortrives med at være igangsætter, da du selv tilrettelægger din hverdag
  • besidde et stort energiniveau til at hjælpe mennesker med deres forsikringsbehov
  • have et indbygget ”jagtinstinkt” for at søge nye kunder
  • have styr på dine ting og altid hjælpe kunderne videre
  • være digitalt komfortabel, da det passer til vores forretning

 

Vi tilbyder:

  • god løn og pensionsordning
  • mulighed for efteruddannelse
  • fri internet og telefon
  • frihed til ansvar og et menneskeligt arbejdsmiljø med gode kollegaer
  • at du bliver en del af ét af Danmarks ældste og mest solide forsikringsselskaber

 

Hvis du har spørgsmål om stillingen, kan du kontakte salgschef Kent Forsum Sørensen på tlf.: 93634147 eller adm. direktør Claus Lomholt Poulsen på tlf.: 29101094. 

 

Send din ansøgning hurtigst muligt til Kent Forsum Sørensen kfs@vejlebrand.dk og adm. direktør Claus Lomholt Poulsen clp@vejlebrand.dk. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet en velegnet kandidat. 

 

Om Vejle Brand Forsikring

I 2021 kårede FinansWatch Vejle Brand g/s som årets finansvirksomhed i kategorien ”Vækst for Forsikringsselskaber”. Vi er ejet af vores kunder, og det har vi været i mere end 180 år. Vi har nemlig aldrig troet på, at det er meningen, at nogen skal tjene penge på forsikringer.

 

Vejle Brand støtter en lang række foreninger, klubber og lokale aktiviteter. På den måde kan vi være med til at give noget tilbage til vores kunder udover gode forsikringer til stærke priser.

 

www.vejlebrand.dk