HVIS DU SKAL AFSTED ELLER VIL AFBESTILLE !

 

Pakkerejse

Hvis din rejse er en såkaldt pakkerejse eller sammensat rejse, og rejsen ikke kan gennemføres som følge af, at det land eller område, du skal rejse til, er rødt eller orange ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning, har du krav på at få tilbagebetalt det fulde beløb hos din rejsearrangør. Du kan læse mere om pakkerejser og dine rettigheder på: borger.dk og på Rejsegarantifondens hjemmeside
Hvis du har betalt et depositum og står over for at skulle betale restbeløbet, bør du kontakte din rejsearrangør.

 

Anden form for privat ferierejse

Hvis der ikke er tale om en pakkerejse og rejsen ikke kan gennemføres som følge af, at det land eller område, du skal rejse til, er rødt eller orange ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning.

  • Afbestilling forudsætter, at du har tilvalgt afbestillingsdækningen på din rejseforsikring
  • Der er 24 timer eller mindre til din rejse
  • Du skal kontakte dit rejse- eller flyselskab og bede om hjælp til at ændre dine billetter og/eller ophold
  • Er dette ikke muligt, kontakt da SOS International på tlf. 3848 8642
    Eller anmeld online her

Hvis din rejse ikke er en pakkerejse, og rejsen er planlagt til at finde sted til et land eller område, som ikke er rødt eller orange ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning, er du ikke dækket af din afbestillingsforsikring, hvis du afbestiller rejsen nu.
Står du over for at skulle betale et restbeløb nu vedrørende en rejse, som ikke er en pakkerejse, og rejsen skal finde sted til et land eller område som ikke er rødt eller orange ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning, kan du ikke få refusion for det evt. depositum, du måtte have betalt, hvis du afbestiller nu og ikke indbetaler restbeløbet.
Indbetaler du restbeløbet, og rejsen ikke kan finde sted som følge af, at det land eller område, du skal rejse til, er rødt eller orange ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning, er du dækket af din afbestillingsforsikring.
 

 

Følgende regler gælder for rejser

Vejle Brand følger udenrigsministeriets rejsevejledning. De nyeste opdateringer i rejsevejledningen kan du finde her: um.dk
Rejseforsikringen dækker på normale vilkår i lande eller områder, som ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning på afrejsetidspunktet er grønne eller gule.
 
Ved rejser til lande/områder, som ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning er markeret som orange på afrejsetidspunktet, er udgangspunktet, at rejseforsikringen ikke dækker, medmindre man er færdig vaccineret, medrejsende børn under 18 år eller tidligere smittet med fast bopæl i Danmark.

 

Ved rejse til lande/områder, som ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning er markeret som rødt, dækker rejseforsikringen ikke.

 

Særligt vedrørende COVID19 og rejser til lande, som er orange:
Vejle Brand har dog valgt at lade rejseforsikringen dække på normale vilkår, hvis årsagen til, at man har behov for at gøre brug af sin rejseforsikring, ikke har sammenhæng med COVID19.

 

Der er dog følgende undtagelser*:

  • Ekstraudgifter, som direkte eller indirekte skyldes, at din rejse bliver ufrivilligt forlænget som følge af coronavirus - fx fordi dit fly er aflyst, grænserne lukkes, eller du kommer i karantæne. Bliver din rejse ufrivilligt forlænget, vil du dog fortsat være dækket, hvis du bliver syg eller kommer til skade af andre årsager end coronavirus, indtil du igen kan rejse hjem til Danmark.

  • Ekstraudgifter, som skyldes, at din rejse bliver afbrudt eller på anden måde ændret som følge af restriktioner på rejsedestinationen, som skyldes coronavirus – fx genhusning eller forlængelse af hotelophold ved karantæne

  • Ekstraudgifter, som skyldes coronavirus og ekstraudgifter, som ikke vil være der under normale forhold

 

Status ifølge udenrigsministeriets rejsevejledning www.um.dk: Rejseforsikring dækker:
Grøn ved afrejse Dækning, ingen begrænsninger
Gul ved afrejse Dækning, ingen begrænsninger
Orange ved afrejse

Dækker skader, hvis du er færdigvaccineret, dine medrejsende børn under 18 år, samt hvis du er tidligere smittet med fast bopæl i Danmark.
Hvis du IKKE er færdigvaccineret dækkes der ikke for Covid 19 relateret skader. Se særlige undtagelser ovenfor*

Rød ved afrejse Ingen dækning

 

Vær opmærksom på at rejser til lande udenfor EU/EØS samt rejser til Grønland og Færøerne kræver Udvidet Verdensrejseforsikring.

 

  • DOWNLOAD UM REJSEKLAR-APPEN

    Vi anbefaler, at du downloader den gratis app UM Rejseklar, hvis der skulle opstå problemer på din rejse.

    Med appen får du:
    • Målrettede beskeder fra Udenrigsministeriet i tilfælde af krisesituationer i udlandet
    • Landespecifikke rejsevejledninger
    • Mulighed for at registrere dit udlandsophold på Danskerlisten

Oplysninger om rejser til udlandet, fx om pas- og visumforhold  

 

 

Har du kronisk eller eksisterende sygdomme samt sygdom inden afrejse ?

 

Læs mere om hvordan du skal forholde dig ved sygdom inden afrejse her