Klik her for at se vores dækningsområde

Vidste du, at Vejle Brand er et forsikringsselskab, som ejes og drives af de forsikrede?
Vores primære formål er ikke at skabe overskud og profit - men tryghed for mennesker med forsikringsbehov. Der er en verden til forskel - benyt dig af det!



16-06-2010 Skal dit barn have hue på?

Juni måned er altid festlig, når årets studenter fylder gadebilledet med deres hvide huer. Det sker, at studenter kommer til skade under kørslen. Hvad så?

Du sikrer bedst de unge studenter ved at være omhyggelig med at tjekke, om chaufføren og køretøjet overholder alle krav til studenterkørsel – og så er det en god ide at opfordre til at holde hovedet nogenlunde klart, så længe kørslen varer, for hverken ansvars- eller ulykkesforsikring dækker skader, der sker i beruset tilstand.


Ejeren af et køretøj skal have en polititilladelse for at måtte køre studenterkørsel. Oveni skal køretøjet have en påtegning fra Statens Bilinspektion, der skal have sikret at vognens sider er solidt fastgjorte, og at for- og bagsmæk måler mindst 120 centimeter fra ladets bund. Derudover kan de enkelte politikredse stille flere krav til studenterkørsel. Om der er særlige krav i dit område kan du få at vide hos dit lokale politi.

 

Der bliver ikke stillet særlige krav til kørsel i hestevogn, og det kræver heller ikke tilladelse. Men du bør undersøge om ejeren af hestevognen har en ansvarsforsikring, der kan dække erstatningskrav, hvis der sker et alvorligt uheld.

 

Hvordan er studenten forsikret?

Sandsynligvis har du en ansvarsforsikring via en familieforsikring, der også sikrer dit barn, hvis barnet kommer til at gøre skade på en anden.

Vær opmærksom på at en eventuel børneulykkesforsikring udløber, når barnet fylder 18 år. Er dit barn fyldt 18 år, skal det have sin egen ulykkesforsikring for at være dækket, hvis en ulykke under studenterkørslen er skyld i invaliditet.

 

Tilbage