Klik her for at se vores dækningsområde

Vidste du, at Vejle Brand er et forsikringsselskab, som ejes og drives af de forsikrede?
Vores primære formål er ikke at skabe overskud og profit - men tryghed for mennesker med forsikringsbehov. Der er en verden til forskel - benyt dig af det!



28-04-2010 Hop ikke ud i hvad som helst

Gør det sikkert for dine børn at hoppe i trampolinen. Havetrampolinerne sætter børnene i bevægelse, men bevægelserne er ikke ufarlige.

Blå og grønne trampoliner er spiret frem i de danske haver. Hvert år rapporteres mere end 5000 skader på grund af trampoliner. Du kan selv være med til at forhindre, at dine børn havner i skadesstatistikken.

Inden trampolinen tages i brug

Trampolinen skal samles forsvarligt, så det er vigtigt, at du følger vejledningen og sikrer dig, at benene er solide. Det er allerbedst at grave trampolinen ned, men hvis du ikke har mulighed for det, skal du sørge for at den står på et blødt underlag, og sætte et sikkerhedsnet på, der forhindrer fald ud over kanten. Der bør være mindst to meter til træer, hegn, mure og lignende, og du bør fjerne alle løse ting omkring trampolinen.

Når børnene hopper

De fleste skader sker, fordi børnene får lov at hoppe uden opsyn eller være flere på trampolinen. Det sikreste er aldrig at lade mere end et barn hoppe ad gangen. Det er en god ide at aftale regler for, hvordan børnene må bruge trampolinen, fordi nogle spring, eksempelvis saltomortaler, øger risikoen for at lande på hovedet eller nakken.

Husk også vedligeholdelsen

Trampolinen skal jævnligt tjekkes igennem. Undersøg om benene stadig er stabile, og tjek tilstanden af både fjedre, trampolindug, sikkerhedsnet og kantpude. Du kan blive stillet til ansvar, hvis du har ladet børn hoppe på en dårlig vedligeholdt trampolin.

Hvad med forsikring?

Dine børn skal have en ulykkesforsikring. Den giver erstatning, hvis dit barn får varige mén af sin skade.

Tilbage