Vidste du, at Vejle Brand er et forsikringsselskab,
som ejes og drives af de forsikrede?
Vores primære formål er ikke at skabe overskud og profit
- men tryghed for mennesker med forsikringsbehov.
Der er en verden til forskel - benyt dig af det!
28-04-2010 Er dit sommerhus klar til en ny sæson?
Du skal skynde dig at tjekke dit sommerhus for vinterskader, hvis du ikke allerede har gjort det. Skjulte vandskader kan blive en meget dyr affære.
Mange sommerhusforsikringer dækker ikke vand- og fugtskader, men du kan selv være med til at mindske skaderne. Vær forsigtig, når du første gang åbner for vandet.
Lad det løbe langsomt, mens du tjekker for utætheder.
Hold øje med om din vandmåler bevæger sig, selvom du har slukket for vandet.
Gennemgå døre, vinduer, tag, tagsten og tagrender for skader efter vinteren
Gennemgå vægge, lofter og mure for fugt og revner
Tjek alle vandlåse under vaske og ved toilettet
Afprøv relæet og undersøg om alle de elektriske apparater fungerer
Varm huset op, så al fugt forsvinder
Skynd dig at kontakte dit forsikringsselskab, hvis du finder skader efter vinteren, som du ikke ved, om forsikringen dækker.